.jpg?autorotate=true&height=100)
Valget er overstået og regeringsforhandlingerne er i gang. Politikerne har vanen tro været ivrige for at vise deres lidenskabelige fodboldinteresse, og varme klubmæssige tilhørsforhold, under valgkampen. De sociale medier flyder over med selfier af folketingskandidater på stadionbesøg, for intet signalerer folkelighed som at møde op til fodboldkamp iklædt klubtrøje og tørklæde, bevæbnet med en fadøl i den ene hånd og en stadionpølse den anden.
Alligevel er indførsel af et strammere regelsæt omkring ejerskab af fodboldklubber, næppe på forhandlingsbordet bordet, når den nye regering skal sammensættes. Når det kommer til sportens ve og vel, er lysten, fra alle sider i Folketinget, til at stille sig frem i spotlyset, stærkt begrænset.
I skarp kontrast til vores nabolande er der meget få regler i Danmark, når det handler om ejerskab, og ansvarlig drift af vores fodboldklubber.
Regler for ejerskab af fodboldklubber var senest til debat i 2023, hvor Folketingets Kulturudvalg stillede følgende spørgsmål til kulturminister, Jakob Engell-Schmidt: Hvilken effekt har 50+1 reglen i Tyskland og Sverige haft på ejerskab, lokal forankring og kapitaltilførsel for klubber i de to lande?
-Det er svært at sige noget generelt om de konkrete effekter. DBUs arbejdsgruppe anbefaler ikke at der indføres lignende regler, lød svaret fra Jakob Engell-Schmidt, der iøvrigt er ‘kæmpe-stor fan Lyngby’. Det erklærede overfor Se og Hør, som engang fangede ministeren - til en fck-kamp iført et fck-tørklæde…
Der er ellers masser af evidens for at 50+1 reglen, der sikrer at klubbernes medlemmer altid sidder på aktiemajoriteten, har haft en ganske fremragende effekt på ejerskab, lokal forankring og kapitaltilførsel.
Som vi her på siden har fortalt om i talrige artikler, er klubberne i de øverste rækker i Tyskland og Sverige sunde og veldrevne og deres stadions er fyldte.
https://www.ffbrondby.dk/n/fanleder-fra-dortmund-tag-jeres-klub-tilbage
https://www.ffbrondby.dk/n/sverige-foerer-an-paa-fanfronten
Åbne grænser
Selv i Premier League, verdens mest kommercialiserede liga, er regelsættet mere omfattende end herhjemme.
Med mindre man har en kriminel baggrund er der stort set frit spil på det danske marked.
Global Football Holdings forsøgte i 2021 at købe Ado den Haag, men fik angiveligt afslag pga. hollandske regler om gennemsigtighed. Derfor måtte GFH’s øverste figur, David Blitzer, i al hast købe sig ind i klubben gennem selskabet Bolt Football Holdings, som har en ejerkreds, der er offentligt kendt og noget mindre.
Da GFH året efter købte aktiemajoriteten i Brøndby, stod der ingen besværlige regler i vejen. I første omgang var der fuld anonymitet omkring ejerkredsen, og kun pga. pres fra medier og fans, blev en del af navnene offentliggjort.
Fire GFH-ejere er dog stadig anonyme.
‘En del af noget større’
Et væsentligt punkt, der også syntes at være gået helt henover hovedet på politikerne, er spørgsmålet om flerklubsejerskab.
Da Brøndby blev købt af GFH tilsidesatte man brutalt alle organiserede Brøndbyfans tydelige ønske om ikke at være en del af et større klub-dynasti.
Som vores øverste samlende organ, Fanafdelingen, gentagende gange har gjort opmærksom på, er det stadig holdningen.
Modstanden mod flerklubsejerskaber går igen blandt fans på tværs af klubber i alle lande. På Football Supporters Europe’s kongres sidste år i Malmø, vedtog man således enstemmigt en resolution mod ejerskabsformen.
https://www.ffbrondby.dk/n/football-supporters-europe-vedtager-deklaration-mod-multiklubejeskaber
Siden har man på EU-niveau diskuteret, hvordan der kan skrides ind, over for flerklubsejernes hastige indtog på det europæiske marked for fodboldklubber.
Men det er altså heller ikke en debat de ellers så fodboldglade danske politikere har fundet det relevant at deltage i.
MCO-liga
På samme måde, er der ikke en eneste af de mange erklærede Brøndbyfans, blandt fremtrædende politikere, der har taget del i den omfangsrige debat omkring klubbens ejerskab.
Fem danske superligaklubber er i dag en del af et større klub-klubkonsortie; FC Midtjylland, Brøndby, FC Nordsjælland, FC København og Silkeborg.
Sidstnævntes irske søsterklub, Drogheda United FC, blev udelukket fra at deltage i dette års Europa League. UEFAs regler tillader nemlig ikke klubber med samme ejere at deltage i samme turneringer. Ejeren skal overdrage kontrollen i den ene klub til en uafhængig ‘Blind Trust’, og beholder dermed det økonomiske ejerskab, men må ikke blande sig i driften.
Det havde Silkeborgs amerikanske ejerskab, Trivela Group, dog ikke gjort inden sidste års deadline.
Dansk fodbold til salg
Flere danske klubber er kommet på udenlandske hænder det seneste årti. Særligt omkring corona-nedlukningen var markedet særdeles gunstigt. Mange klubber hang i selen pga. manglende indtægter, og det gav mulighed for at eksterne investorer kunne købe sig ind, mens prisen var helt i bund.
Som det var tilfældet i Brøndby.
Det danske marked for fodboldklubber er stadig et slaraffenland for udenlandske lykkeriddere, der har penge nok. Samtidig har en modsatrettet tendens dog gjort sig gældende de senere år. En tendens mod mere lokalt forankret ejerskab.
FC Midtjyllands ejerskab blev i 2023 overtaget af den danske rigmand, Anders Bech Povlsen. Vejle og Sønderjyske er begge kommet på danske hænder efter en periode med udenlandske ejere.
Det samme er klubber som Esbjerg, Vendsyssel og Jammerbugt i de lavere rækker, der alle sammen mildt sagt har haft ubehagelige oplevelser med eksterne udenlandske ejerskaber.
Tre danske klubber i Superligaen er i dag på udenlandske hænder: Brøndby, FC Nordsjælland og Silkeborg.
Fra hestens egen mund
Helt basalt føler mange, at der går noget kultur og identitet tabt, jo længere væk klubberne bevæger sig fra sine rødder.
Fodbold er følelser. Men følelserne går hånd i hånd med fornuften, når det handler om ejerskaber med lokal og national tilknytning.
Nok er dansk ejerskab ingen garanti for sund drift af klubberne, men, logisk set, er der selvfølgelig en fordel i, at de der bestemmer, også er tæt på, når deres beslutninger skal føres ud i liver.
Noget GFH’s David Blitzer overraskende nok er rørende enig i.
-Efter at have gennemtænkt, hvad der er bedst for disse franchises, og for lokalsamfundet, vil jeg sige, at der, overalt, ikke er noget bedre end at de kontrollerende ejere er lokale, udtalte Blitzer, som har kontor i New York, da han sidste sommer afgav aktiemajoriteten i Utah-klubben, Real Salt Lake, til en lokal investor.
Ræven vogter høns
Når politikerne en sjælden gang i mellem bliver gået på klingen omkring regler for ejerskaber, er svaret, at man helst ikke vil blande sig for meget.
I stedet skal det være op til fodboldens organisationer at sætte regulativer op.
Umiddelbart kan man måske godt bifalde, at politikere blander sig så lidt som muligt, men det efterlader os med det åbenlyse problem, at klubejerne således selv sætter rammerne for, hvad de kan tillade sig.
Det minimalistiske danske regelsæt for ejerskaber af fodboldklubber, er bestemt af Divisionsforeningen, hvis bestyrelse udelukkende består af repræsentanter udpeget af klubejerskaberne.
Der er i den grad brug for voksne stemmer i debatten om regler for ejerskab herhjemme.
Det er selvfølgelig svært at indføre 50+1 reglen fra den ene dag til den anden, men, der er masser af områder, der kan skrues på, for at sikre en mere fornuftig drift af klubberne, og tiltrække ejerskaber, der er mere i tråd med de værdier klubberne er bygget på.
I det mindste bør man kunne forvente, at politikerne har en holdning, og ikke bare bruger fodbolden som en lejlighed til gode photoshoots, som kan bidrage positivt til deres folkelige image.
Der er en bevægelse igang i hele Europa, på flere planer, der bekæmper markedskræfternes alt for frie spil indenfor for fodbolden. De danske politikere bestemmer selv om de vil være med til at skubbe på den udvikling, eller om de vil fortsætte med at sidde på hænderne, som hidtil.
Din klub har brug for dig
Mens vi venter, må vi gøre, hvad vi kan, for vores klub. Den gode nyhed er, at ingen andre topklubber herhjemme har bedre forudsætninger at skabe en virkelighed, hvor et bredt fællesskab bestemmer den overordnede retning for klubben.
Op mod 40 procent af aktierne i Brøndby er ejet af småaktionærer. Et godt bud er, at stort set alle har købt disse aktier med hjertet.
Tusinder af fans engagere sig aktivt i klubben og fælleskabet gennem f.eks. Fanafdelingen. Titusinder følger klubben land og rige rundt. Hundredtusinder betragter sig selv som Brøndbyfans.
Overfor dette står et ejerskab bestående af 14 kendte og ukendte rigmænd fra USA, der ejer lige præcis 50,0000001 procent af aktierne, og dermed sidder alene på den afgørende kontrol og magt over Brøndby.
Det er sådan verden fungerer - når der ikke findes bedre regulativer.
Men det ændrer ikke på, at det er dybt urimeligt og forkert.
I Fodbold Forening Brøndby kæmper vi for fremtidigt Brøndby IF, hvor fælleskabet er den øverste myndighed, og hvor investorer skal tjene penge MED Brøndby, ikke PÅ Brøndby. Én person eller ét selskab skal ikke sidde på hele magten.
Vi ønsker en professionelt drevet klub, hvilende på et solidt økonomisk fundament, med en ledelse, som har sin autoritet fra alle os, der har givet vores hjerter til klubben.
Den bestemmende myndighed i Brøndby IF skal i fremtiden udgøres af det fællesskab, som altid har været klubbens varemærke og vitale styrke.
